Det tager både tid og er dyrt at rende til frisør hver eneste gang der bare er en centimeters udgroning – og helt ærligt, så er hjemmefarve du køber i butikkerne ikke nær det samme som en rigtig frisørfarve. Frisørfarver holder meget bedre og bliver ved med at så flot ud selvom du har lidt udgroning. Endelig har jeg fundet min løsning – Frisorlageret.dk forhandler nemlig bl.a. frisørfarve som os almindelige danskere sagtens kan købe.
Det er naturligvis ikke lige så let og brugervenligt at købe frisørfarve som almindelig hjemmefarve – men det er absolut besværet værd, hvis man spørger mig!! Nedenfor kan I se dagens før og efter billede.
Første gang skal du have fat i lidt flere produkter end du behøver herefter. Du skal naturligvis finde en farve der er noget for dig, farven nedenfor hedder Permanent hårfarve nr. 6HT og koster 55 kroner. Med mit tynde og knap så langt hår behøver jeg blot en halv tube hårfarve, men har du længere hår kommer du nok til at bruge en hel tube!
Sammen med farven skal du købe en beize som skal blandes sammen med – 60 mL farve til 60 mL beize. Beizen nedenfor hedder Beize til permanent hårfarve 6% 1000 ml og koster 99 kroner – til gengæld har du til 16 gange farvning. Med denne beize skal farven trække cirka 30 minutter.
Ud over farve og beize vil jeg anbefale at købe en blandingsskål til 25 kroner, en farvepensel til at påføre farven til 10 kroner og handsker så du ikke får farve på hænderne til 75 kroner for 100 styk.
Samlet bliver det 264 kroner for første gang og herefter skal du blot betale 55 kroner for farven de næste 16 gange. Der er vist ingen tvivl om at det ikke kan gøres meget billigere for en farve der holder SÅ meget bedre end en hjemmefarve fra supermarkedet til 100 kroner!
Frisorlageret.dk forhandler også mange andre ting – f.eks. RefectoCil bryn farve, hårstylings produkter og andet tilbehør.
// Rikke