Så er turen kommet til kosmetik mærket Oriflame – grundlagt i Sverige år 1967. Jeg ved ikke med jer, men i mine ører klinger navnet altså stadig ikke helt godt! Jeg har nogle uheldige associationer til et små-kikset brand som min mor i sine unge år købte som postordre som direkte salg. Oriflame er sidenhen blevet relanceret og er nu et mærke som jeg virkelig er glad for!
Heldigvis har udviklingen gjort det lettere at købe Oriflame’s produkter, nu via deres hjemmeside Oriflame.dk! Sidste år kårede Børsen bl.a. Oriflame til gazelle virksomhed, dvs. en virksomhed i vækst og med positive resultater.
Oriflame har et rigtig stort produkt sortiment – ud over makeup er der også kosmetik til både mænd og kvinder, hår, dufte og accessories. Ud over Oriflames eget mærke forhandler de også andre mærker så som Giordani Gold og Very Me, som I tidligere har set her på bloggen! Oriflame her jo heldigvis gode til at bruge de sociale medier…
De tre produkter jeg har håndplukket, som jeg rigtig gerne vil fremhæve er alle tre nogle af mine favoritter fra Oriflame.
Oriflame Beauty Wonder Lash Mascara
Denne mascara er bare fantastisk – jeg har allerede anmeldt den her. Selve applikatoren er først og fremmest super god – den har nogle helt korte gummi dutter næsten hele vejen rundt, lige med undtagelse af én side, hvor de er lange, så de er gode til at redde vipperne med. På den måde er det let at komme helt ind vil vipperødderne og man undgår alt for klumpede vipper. Mascaraen giver fylde, længde og er let at bygge op! Den drysser ikke, smitter ikke af og så er den intens sort – tak! På Oriflame.dk ligger denne mascara til 140 kroner – ingen tvivl om den er pengene værd!!
Oriflame Beauty Eyebrow Kit
Dette øjenbryns kit modtog jeg i en GOODIEBOX for længe siden – og nu er den så ved at være helt tom! Den indeholder to rigtig gode øjenbryns farver, en lys og en mørk gråbrun, som passer til langt de flestes bryn lige fra blondiner til brunetter. Derudover er der en voks med (den helt lyse for neden), som kan hjælpe til at brynene bliver siddende lige hvor de skal – dog ikke noget jeg bruger noget særligt! Det at bruge pudderskygge til at fylde bryn ind gør det meget mere naturligt end f.eks. bryn blyanter – jeg er fan! Kittet holder rigtig længe og ligger til 129 kroner (p.t. tilbud på 79 kroner) på Oriflame.dk.
Oriflame Beauty Perfect Blush
Så kommer vi til denne fantastiske blush – der er desværre kun tre nuancer i sortimentet, men specielt er jeg vild med denne nedenfor, Classic Rose, en flot rosa shimmer blush. Jeg har tidligere anmeldt alle tre blushes her. De er alle fint pigmenterede og kommer i tre flotte farver og finishes, samt en fin emballage som minder meget om Nars blushes. På Oriflame.dk kan de købes til 125 kroner stykket.