Jeg har i lang tid holdt mig til de billige hårsprays fordi jeg ganske enkelt er lidt nærig lige på det punkt – fordi jeg synes man bruger så meget og det derfor bliver temmelig dyrt. Jeg er nu vendt på en tallerken efter jeg har brugt Sebastian Shaper Zero Gravity et halvt års tid – jeg er nu fuldstændig solgt til de dyrere hårlakker, og denne fra Davines er absolut ingen undtagelse og som bonus så dufter den af vanilje!!
Jeg er nu blevet helt afhængige af de dyre af hårlakker – man kan mærke en kæmpe forskel og man bruger derfor også knap så meget produkt! Desuden fås disse ofte i større flakser, som med denne fra Davines på 400 mL.
Davines More Inside Medium Hold Hairspray rystes før brug og sprayes med cirka 30 cm afstand på håret for at give medium hold. Den giver en anelse shine og efterlader ikke håret tungt eller fedtet – og det er netop dét at den ikke tynger jeg er glad for. Og ja, så holder den faktisk på håret sammenlignet med de billigere hårlakker, som nærmest gør håret helt stift. I mit tynde hår dur det bare ikke når jeg bruger de billige – det lægger sig nærmest som en stiv hjelm om håret!
Som nævnt ovenfor er der endnu en bonus ved de lidt dyrere hårlakker – der er nemlig nusset om detaljerne. Her tænker jeg på den ellers harske hårlak lugt, der er nemlig brugt penge på parfume. Denne variant som jeg ejer dufter skønt at vanilje. Derudover er der sådan noget som design som jeg også synes er lækkert og anderledes – bedøm selv!
Til sammenligning med de billigere hårlakker holder sådan en flakse som denne eller den tidligere omtalte fra Sebastian måske 4-5 gange længere og det er netop derfor at jeg kan begynde at forsvare de høje priser!
Davines hårlakken forhandles forskellige steder i landet bl.a. hos frisørsaloner til 230 kroner. Vil du spare lidt penge kan den også fås hos f.eks. Nicehair.dk til 209 kroner – skal du alligevel handle flere produkter herinde er det jo penge der er værd at tage med!
Dette indlæg indeholder affiliate links som giver mig og mit arbejde på bloggen kommission ved eventuelle salg.
// Rikke