Maj måned har ikke bestået af mange favoritter – disse fem er hvad jeg har kunnet finde frem! Til gengæld er de også blevet brugt hele måneden og er alle fem produkter som jeg er virkelig glad for og er præget af at vejret har været dejligt og sommer-agtigt! Jeg har nemlig ikke brugt meget makeup denne måned, men måske lidt mascara og concealer. I stedet for har jeg dyrket de gule negle, på hænder og fødder, samt sørget for at pleje min hud.
Kimovi Creme
Kimovi er et nyt apoteker mærke, som jeg og en psoriasis ramt veninde, er i gang med at teste. Indtil videre er jeg blevet rigtig glad for denne creme, som jeg bruger hver gang jeg har været i bad på de områder, hvor jeg får irriteret hud og røde knopper efter barbering. Den er ganske glimrende til at berolige huden og jeg det meste rødme og irritation forsvinder.
Cremen kan købes på nogle af de danske apoteker – hvis de ikke har den på hylden kan man spørge efter den og så kan de muligvis bestille den hjem fra dag til dag. Ellers er der jo danske apoteker webshops. Cremen koster normalt 168 kroner, men jeg har fundet den på WebApoteket.dk til 120 kroner.
The Body Shop Spa Fit Toning Concentrate
Denne gule gel modtog jeg i starten af måneden i min GOODIEBOX. Det er meningen at det er en opstrammende gel som gerne må masseres ind i huden. Jeg bruger den på de områder, hvor jeg har appelsinhud, som jeg gerne vil til livs – om den virker, det ved jeg ikke, men nu jeg har den skal det i hvert fald have forsøget! Lidt komisk synes jeg det er at der er en appelsin på emballagen – kan ikke helt beslutte mig for om jeg synes det er sjovt eller lidt for mærkeligt. Ikke desto mindre, så er det en super lækker og velduftende gel. Gelen er hel gul og dufter af citrus, virkelig lækker – den bliver uden tvivl brugt hel op.
Gelen kan købes i The Body Shop, men er desværre lidt dyr – den koster nemlig 250 kroner.
Oriflame Very Me Fat Lash Mascara
Oriflame kan altså noget med mascara’er – og denne fra serien Very Me er absolut ingen undtagelse. Applikatoren er af plastik og formlen er forholdsvis våd. Den er super let at bruge, nem at komme ind til roden af vipperne med, adskiller alle vipperne flot, giver god volumen og længde – og så drysser den ikke eller smitter af. Hvad mere kan man ønske sig?
Mascaraen kan købes hos Oriflame til 103 kroner – hel sikkert et genkøb værd!
CND Vinylux, Bicycle Yellow
Jeg har allerede præsenteret jer for denne gule Vinylux lak som jeg er dybt forelsket i – udelukkende på grund af farven. Man ser det ikke rigtigt på neglene, men den indeholder nogle små lysreflekterende pigmenter, som gør farven endnu flottere. Jeg har både brugt den på mine fingernegle og tånegle da jeg synes den er så perfekt i det dejlige solskin.
Jeg har fået lakken i CND’s Paradise Collection sæt, men den kan også købes alene bl.a. på i Stylebox by Matas til 125 kroner for 15 mL.
Real Techniques Pointed Foundation Brush
Min hud har ikke været så pæn på det sidste, derfor jeg har været ekstra god til at bruge concealer og denne pensel gør den opgave så meget lettere. Formen på penslen gør det let at dække både små og store områder og er let at tone concealeren flot ind i huden uden man faktisk rigtig kommer til at se det. Desuden elsker jeg grebet, størstedelen er af metal, så man ikke så let kommer til at ødelægge det når man vasker sine pensler. Desuden er penslen meget let og så synes jeg da også designet er super flot.
Penlen købes samlet i Real Technique’s Core Collection Kit til en lille pris af cirka 200 kroner for fire virkelig gode pensler på bl.a. LookFantastic.com. Lige nu er der 12 % rabat på hele webshoppen med koden: 12SAVER – til og med d. 27. maj.
Dette indlæg indehold affiliate links som giver mig kommission ved eventuelle køb – på den måde kan du støtte mit arbejde her på bloggne!
// Rikke