Det har været en fantastisk start på min weekend – formiddagen har jeg nemlig brugt hos min dygtige og seje veninde, som har startet salon/klinik i Herning sammen med en tidligere Kollega. Deres hyggelige biks i Herning, på Smallegade 11, hedder Clinique Care4U og er ejet af frisør og makeup artist Sabrina Vallentin & kosmetiker Karen Gyrup Andersen. I dag har jeg fået en rigtig sommer klip og lyse reflekser – jeg er top tilfreds med mit nye hår!
Sabrina og jeg er gamle “klassekamerater” fra makeup skolen i Odense, så det var klart at jeg skulle besøge hendes nye biks. Og må jeg sige – en virkelig lækker behandling, men en skøn hovedbunds massage ved vasken i en fantastisk massage stol, som faktisk har gjort underværker!
Der er mange muligheder i salonen, da de to skønne indehavere har mange forskellige kompetencer. Sabrina er frisør og makeup artist og laver desuden CND Shellac og single eyelash extensions, mens Karen er kosmetiker og laver ansigtsbehandlinger, voks, makeup og CND Shellac negle.
Ud over CND Shellac og Vinylux arbejder Sabrina med Wella farver og lækre hårprodukter fra O&M, som dufter virkelig skønt og er naturlige uden parfume. Dem skal jeg snart ned og have fingrene i! Desuden fik jeg mig en One Dust med hjem fra salonen – som er en hårpudder sprøjte som giver volumen, anmeldelse følger naturligvis! Derudover arbejder Karen med Dr. Baumann hudpleje produkter og i butikken har de desuden Dr. Baumann makeup, som kan sidestilles med Jane Iredale.
For jer i Herning og omegn så vil jeg klart anbefale et besøg i salonen, som åbnede denne uge – der er reception i dag kl. 16, så kig fordi og se biksen.
// Rikke