I forbindelse med min kandidatafhandling har jeg været i dybden med den branche som interesserer mig aller mest – nemlig kosmetik branchen. Dermed har jeg også fået klarlagt diverse tendenser og myter, som desværre er karakteristisk for kosmetik branchen. Det er virkelig svært for os forbrugere at finde hoved og hale i hvad der er fakta og hvad der er myter, så her får I min guide til at komme kosmetik myterne til livs. Desuden vil jeg anbefale alle interesserede i at læse Monika Andersens forbrugervenlige bog “Din Kosmetikk- og Hudpleieguide“, som er på svensk, men også med danske referencer.
Myte: Parabener er farlige!
Nej – parabener er nok det nærmeste vi kommer det ideelle konserveringsmiddel! Konserverende ingredienser tilsættes kosmetik og mad for at forbygge og bekæmpe diverse bakterier og andre mikroorganismer, som både kan ændre produktets lugt og konsistens eller i værste tilfælde være årsag til sygdom. Ud over at parabener er ideelle på grund af deres egenskaber så er det også det mindst allergifremkaldende konserveringsmiddel på markedet. Desværre har det været udsat for mistanke om kræft, men har aldrig kunnet blive bekræftet. Parabener har været brugt i 60-70 år og gennemtestet sammenlignet med de fleste andre alternativer. Dog er der nogle parabener der kan være skadelige, men disse er ikke lovlige at bruge – så de giver altså ingen grund til bekymring.
Myte: Parfumefrie produkter er mere sikkert!
Hvis du er allergisk overfor et bestemt parfumestof, så ja – så bør du naturligvis undgå det. Der findes flere allergene parfumestoffer, ofte er det de naturlige af slagsen, da naturlige parfumestoffer er konsentrater og flere tusinde gange stærkere end de findes i naturen. Selvom du skulle vælge et produkter hvor der står “Parfume fri”, så er det ingen garanti for at du undgår parfume. Dette skyldes at et ingrediens kan have op til otte funktioner i ét og samme produkt – derfor kan man tilføje et ingrediens som har til formål at konservere produktet, men som en side-effekt giver duft til produktet. Derudover bliver parfumestofferne skrevet på ingredienslisten som enten parfume, aroma eller fragrance, blot med undtagelse af 26 parfumestoffer som ved lov er bestemt at skulle specificere på listen, dertil kommer yderligere cirka 70-80 ekstra stoffer indenfor nærmeste fremtid.
Myte: Farvestoffer er skadelige!
Nej – det er yderst sjældent at farvestoffer er årsag til allergiske reaktioner og lignende i kosmetik. Dette gælder dog ikke hårfarve, da denne type produkter bør høre under en helt anden kategori.
Myte: Mineralske olier er skidt for huden!
Der er generelt en meget negativ holdning til mineralske olier da man mener at det tilstoppe porerne og er uden effekt, f.eks. Vaseline er petrolatum, som netop er et mineralsk produkt. Mineralske olier er resterne fra destillation af råolie. På indholdsfortegnelsen kan du læse det som f.eks. paraffinium liquidum, vaselinum, isoparaffin eller heptan. Mineralske olier er ikke årsag til nogen former for allergi eller eksem og kan ligefrem virke positivt på f.eks. eksem, psoriasis og tør hud. Mineralske olier er gode ingredienser at tilsætte kosmetik produkter da de er gode opløsningsmidler og mikroorganismer trives ikke heri.
Myte: Silikone er farlig!
Silikone er store kemiske forbindelser, som ofte bruges i stedet for mineralske olier. Produkter med silikone har en silkeblød og glat konsistens, tænk f.eks. på en silikone face primer, som man bruger under foundation. Dog, kan det ikke anbefales at bruge silikone produkter på betendt eller irriteret hud. Derudover kan det i hårprodukter også lægge sig om hårstrået og hovedbunden, hvorfor håret føles tungt og fedtet.
Myte: Alkohol udtørrer huden!
Alkohol tilsættes ofte fordi det bl.a. har en desinficerende funktion. Dog mener de fleste at alkohol udtørrer huden – det kan det også godt, men det handler naturligvis om koncentrationen. Et produkter der indeholder meget alkohol kan virke udtørrende, men det er langt fra alle produkter, som indeholder meget. Desværre har vi forbrugere ingen mulighed for at vide i hvor store koncentrationer alkohol er eksisterende i det produkt vi bruger – så mit råd er blot at tage det roligt og mærke efter!
Myte: Lanolin er allergifremkaldende!
Ja – lanolin har ofte været årsag til allergi, men den tendens er ved at ændre sig. Lanolin giver god fugt og virker blødgørende. Lanolin er et fedtstof, som er udvundet af fåreuld. Tidligere har urenheder i lanolin produktionen været årsag til flere allergiske tilfælde, men i dag er man i stand til at producere en renere udgave af lanolin, som altså ikke er allergifremkaldende. Derfor findes det nu i mange apoteker produkter, både til børn og voksne.
Myte: Naturlige ingredienser er et bedre valg!
Nej – naturlige ingredienser, i særdeleshed æteriske olier, er ofte allergifremkaldende. Som skrevet tidligere er naturlige ingredienser ofte koncentrater fra naturen og er derfor tusindvis af gange stærkere i vores kosmetik sammenlignet med naturen. Derfor er syntetisk fremstillede ingredienser ofte et bedre valg – modsat hvad de fleste tror. Af eksempler på æteriske olier som ikke er allergifremkaldende er tea tree oil, jasmin blomst olie, pebermynteolie, lavendel olie, citrusfrugt olie og nogle udgaver af aloe vera. Husk også på at certificater som Svanemærket og ECOCERT er begge miljømærker, som tager mere højde for miljøet.
Myte: Økologiske og organiske produkter er et bedre valg!
Først er det vigtigt at være opmærksom på forskellen – på engelsk kan Organic nemlig både betyde organisk og økologisk. Økologiske ingredienser er dyrket uden brug af pesticider og andet kunstgødning, hvorfor man altså ikke er garanteret et produkt uden spor af mug og svamp. Organiske ingredienser er per definition ingredienser, som indeholder karbon (C) og hydrogen (H) – derfor kan man f.eks. ikke sige at vand er et organisk ingrediens (H2O).
Myte: Det er bedst at købe “dermatologisk testede” produkter!
Produkter hvorpå der f.eks. står “dermatologisk testet” eller “bevist effekt” siger intet om hverken test eller resultat. Som minimum skal man udføre en test på blot 30 personer efter 24, 48 og 72 timer, hvis man vil skrive “dermatologisk testet” – dog er der mange der skriver det uanset om de udfører testen eller ej. Skulle virksomheden nu alligevel have udført denne test, eller måske en større test en på blot 30 personer – så er det ingen garanti, for det betyder intet for hvad testen viste.
Myte: Kosmetik bliver testet på dyr!
Måske har du nogen gange set produkter hvorpå der står “cruelty free”, som indikerer at produktet er fremstillet uden at teste på dyre. Dette statement er nonsens, fordi det i europa ikke er tilladt at teste kosmetik produkter på dyr. Dog, bliver nogle ingredienser inden de købes af kosmetik producenterne testet på dyr eller bliver testet inspireret fra dyreforsøg.
Stol på lovgivningen!
Mit budskab er at lovgivningen er tilstrækkelig – måske er kosmetik lovgivningen endda den mest strikse sammenlignet med f.eks. mad. Så slap helt af og stol på det! Jo flere ingredienser producenterne har adgang til jo mindre risiko har du for udvikling af allergi og lignende – for det handler jo i sidste ende om hvor stor eksponering du får fra enkelte ingredienser. Det eneste MEN ja har er at I bør holde jer fra konserveringsmidlet MI, som sandsynligvis bliver forbudt ved en afstemning i EU til oktober – men indtil da, så undgå det gerne da det er årsag til mange allergi tilfælde. Det skrives ofte som methylisothiazolinone eller methylchloroisothiazolinone/methylisothiazolinone.
