Hvem elsker ikke en klassisk flydende eyeliner – og hvem hader ikke når den sidder på afveje oppe på øjenlåget og ikke langs vippekanten?! Problemet er løst med disse vandfaste eyelinere fra Make Up For Ever, som fås i et hav af forskellige farver – så du kan både gå efter den klassiske med en sort eller måske en mere funky farve, måske en blå eller grøn. Jeg har købt mig seks forskellige… Det fede ved disse flydende eyelinere er:
- Applikatoren er en knivskarp filt-tip, som gør det let at lægge en præcis og perfekt eyeliner – måske den letteste form for applikator efter min mening.
- Eyelineren er vandfast – og de mener det seriøst – selv når man skrubber med vand og sæbe skal der knofedt til for at få den af håndryggen. Så husk lige en god makeup fjerner!
- Meget pigmenterede, hvilket betyder at farveintensiteten er virkelig høj og man ikke behøver tegne stregen op af flere gange.
- Udvalget i farver er stort og fedt – der er både neutrale, stærke farver og nogen med glimmer.
Fra højre mod venstre ses:
- Sort, nr. 13
- Mørkegrå med glimmer, nr. 14
- Dyb lilla med glimmer, nr. 7
- Lyseblå, nr. 5
- Grøn med glimmer, nr. 4
- Guld glimmer, nr. 1
Desværre er Make Up For Ever ellers ikke så let at få fingre i for os danskere. De kan købes i Sephora, som p.t. kun ligger i København, til 160 kroner. Eller på makeupskolen, Fagskolen for Dekorativ Kosmetik, i Odense til 140 kroner.
// Rikke