Det er ved at være nogle måneder siden jeg sidst lavede et “månedes favoritter”-indlæg og jeg har virkelig haft mange favoritter i denne måned, så nu har jeg altså samlet dem her på billedet. Der er så mange at jeg blot kommer til at gå hurtigt over hver enkelt af dem, de fleste af dem har jeg nemlig allerede anmeldt og de resterende kommer meget snart.
Vichy Pureté Thermale Soothing Eye Makeup Remover
Denne øjenmakeupfjerner minder mig meget om micellar rensevand – den er nemlig både effektiv og skånsom for øjnene. Linket i overskriften er til øjenmakeupfjerneren med det gamle design som er sat ned – men som I kan se ovenfor ser det nye design sådan ud!
I kan læse den fulde anmeldelse her.
Clinique Aromatics in White Perfume
Denne friske sommerduft er lidt atypisk i min parfumesamling. Det er en blomster duft, som er meget diskret når det lige er “faldet til” og ikke mindst sommerlig og feminin. Du kan vinde den lige nu, jeg udlodder nemlig tre styk – følg linket til anmeldelsen nedenfor.
I kan læse den fulde anmeldelse her.
BioEffect EGF Day Serum
Denne serum har jeg læst meget om og set alverdens steder – faktisk kun gode anmeldelser. Det er en super lækker serum, som er meget velegnet til at bruge om morgenen og man kan faktisk straks lægge makeup bagefter. Den fedter ikke, men trækker bare hurtigt ind i huden og virker meget behagelig.
Clinique Byoung Perfecting Foundation + Concealer
Denne foundaton er den nyeste fra Clinique. Som I nok kan forestille jer ud fra navnet, så er den meget dækkende fordi den både kan bruges som foundation og concealer. Jeg er faktisk enig i at man kan bruge den som begge dele, men det betyder dog også at den er lidt tung. Fordi det er lidt et multi-produkt så er det en favorit fordi det er dejlig hurtigt at bruge den.
Urban Decay Naked Skin Concealer
Måske den bedste og mest overraskende concealer jeg nogensinde har prøvet. Den er meget let og stadig meget dækkende. Man kan blive ved at fylde på uden den sætter sig og bliver makeup’et eller tør at se på. Fantastisk concealer!
I kan læse den fulde anmeldelse her.
Urban Decay Pervision Mascara
Jeg bruger denne mascara meget fordi den er hurtig at bygge vipperne op med – den giver det der edderkoppe-look til øjenvipperne og så er den meget sort. En god volumen mascara til de øverste vipper. Dog kan den desværre godt smitte lidt af.
I kan læse den fulde anmeldelse her.
Nilens Jord Blush, Peach
En virkelig god og pigmenteret blush, som man skal passe på ikke at bruge for meget af. Derudover er det jo et meget flot og karakteristisk design. Farven er rigtig god her til forår og sommer – fersken med gyldne pigmenter.
I kan læse den fulde anmeldelse her.
Nilens Jord Silky Touch, Cobber
En meget fin presset øjenskygge med rigtig god pigmentering og i en virkelig flot varm forår/sommer farve. Den er lækker at arbejde med og føles nærmest silke agtig. Det er nødvendigt at bruge en primer under øjenskyggen ellers holder den desværre ikke ret mange timer.
I kan læse den fulde anmeldelse her.
Max Factor Creme Puff Blush, Lavish Mauve
En helt igennem fantastisk blush fra Max Factor – og så er den budgetvenlig! Det er en bagt blush som gør den super pigmenteret og virkelig en drøm at arbejde med. Af de fire farver den findes i er jeg blevet helt tosset med Lavish Mauve som lige er en farve for mig – en violet blomme nuance. Elsker den!
I kan læse den fulde anmeldelse her.
The Body Shop Honey Bronze Highlighting Dome, 01
Denne highlighter minder mig meget om Nars The Multiple i farven Copacabana – blot en budgetvenlig udgave. Det er en creme-to-powder highlighter og giver en rigtig smuk skinnende glød til huden.
I kan læse den fulde anmeldelse her.
Dette blogindlæg indeholder affiliate links.
// Rikke