Jeg har brugt denne dagserum fra islandske Bioeffect næsten dagligt den sidste måned og er nu virkelig begyndt at se resultater! Havde godt set og hørt meget godt om den inden jeg startede, men det er altså første gang jeg prøver nogen af Bioeffect’s produkter. EGF, som står for Epidermal Growth Factor, er et nobelprisvindende ingrediens som Bioeffect har udviklet. EGF er et protein, som skulle aktivere hudcellernes fornyelse og kunne reparere kollagenen og elastine fibre i huden. Der ligger flere kliniske tests og forskning bag ingredienset.
Det lyder alt sammen meget flot og fancy, men når alt kommer til alt så handler det jo bare om, hvorvidt produktet virker efter hensigten eller bare om den har en effekt på huden. Det kan jeg nu se den har for mig her efter nogle ugers brug. Jeg oplever at serumet har reguleret min huds balance på den måde at den fedter mindre i løbet af dagen og samtidig har fugt nok. Derudover er den vigtigste effekt for mig at min hud er meget pænere – den ser både mere ensfarvet jævn ud og jeg har ikke rigtig nogen urenheder, rødme eller sår. Faktisk er min hud så pæn at jeg for første gang har fået glæde Lancôme Miracle Cushion foundation, som er meget let og dækker ganske lidt – bruger dog stadig lidt concealer hist og her! Min hud virker i det hele taget mere fast og spændstig og jeg føler ikke behov for at bruge foundation bare for en gåtur med hunden som jeg gjorde før.
Produktet kommer med en pumpe dispenser, så det er meget let og hurtigt at dosere en lille klat som er nok til både ansigt og hals. Serumet er vandbaseret og er på gel-form, så den smøres let ud på huden og absorberes uden at efterlade noget olie agtig lag. Jeg kan sagtens påføre makeup’en umiddelbart efter – EGF Day Serum er et perfekt underlag eller alternativ til en primer. Så selvom det er et serum kan den sagtens bruges om dagen – deraf også navnet Day Serum. Kort og godt en lækker let konsistens og perfekt med pumpen.
Så til den lidt kedelige del – dagserumet er nemlig hammer dyrt, den koster 935 kroner for 30 mL og kan bl.a. købes på Magasin.dk.
Dette blogindlæg indeholder et affiliate link.
// Rikke