Det der med BB, CC og nu også DD creams er virkelig en jungle – både fordi der kan være delte meninger om, hvad det er, men også fordi der er stor variation mellem eksisterende BB creams, CC creams og DD creams. Vi kan vel blot gætte på hvad den næste EE cream må være…
BB cream
Står for Blemish Balm, nogen kalder den Beauty Balm. Cremen stammer fra Asien og personligt synes jeg den minder meget om en farvet dagcreme. Formålet med en BB-cream er at den giver fugt, dækker let, udjævner huden, beskytter mod solen og ældning.
CC cream
Står for Color Correcting og kommer derfor ofte i forskellige komplementær farver, som f.eks. skal ophæve rød eller gullig hud. CC camouflerer bedre end BB og indeholder også beskyttelse mod sol og ældning. Personligt synes jeg disse cremer fungerer rigtig godt som en bund før foundation.
DD cream
Er den nyeste creme på stammen og står for Daily Defense, nogen kalder den Dynamic Do-all. Denne creme fokuserer ikke kun på ansigtet, men hele kroppen, hænder og fødder. Den giver god fugt og minimerer tør og skadet hud. Jeg har netop modtaget min første DD cream med posten til test fra Madará – og I skal nok få mere at høre når den er afprøvet…
Find selv på flere funktioner til cremerne… Der er tilsyneladende ingen grænser ser det ikke ud til, når man ser hvad det er for nogle cremer der findes på markedet!!
Tror I der kommer en EE cream – og hvad mon den skal stå for??
// Rikke