Jeg har fundet mine favoritprodukter og mest brugte produkter frem fra november måned – flere af produkterne er fra min tur til Paris først på måneden, som I nok allerede har set jeg har præsenteret.
Madará DD Cream (Daily Defence) – cremen her er fed, men trækker stadig hurtigt ind i huden og giver rigtig god fugt i disse kolde måneder. Jeg bruger den både til ansigt, hænder og krop – og som en bonus, så dufter den dejligt. Både konsistens og farve minder mig mest om smør – men uden at fedte.
Benefit Hoola bronzing powder – denne bronzer er al hypen værd! Perfekt farve til min skandinaviske hud, god at arbejde med, godt pigmenteret og ikke mindst en sød og praktisk indpakning.
Benefit Bella Bamba 3D brightening pink face powder – farven er vanvittig flot og jeg synes den er god på de fleste hudtoner. Den har samme farve som en vandmelon og giver lidt en 3D effekt som navnet antyder på grund af det skinnende finish med ganske lidt gyldne undertoner. Desuden kommer den i samme søde emballage som Hoola og er fint pigmenteret.
Oriflame Very Me Peach Me Perfect Skin Glow – denne har jeg brugt nærmest dagligt under min bareMinerals Foundation. Jeg har ikke præsenteret jer for den før fordi jeg ikke synes om den alene – men under min mineral foundation giver den et perfekt skinnende og glødende underlag, som skinner let igennem. Den gør frisk!
NYX Jumbo Pencil i Milk - jeg bruger denne jumbo blyant som base (ovenpå min primer) og under min øjenskygge, så selv de sarteste og klare farver bliver lige så flotte på øjenlåget som de er i paletten. Perfekt når der skal lidt knald på farverne til diverse fester eller måske hverdag.
Too Faced Romantic Eye palette - som det altid er med Too Faced er øjenskyggerne i paletten super godt pigmenterede, både matte og skinnende øjenskygger. I paletten er der 9 super smukke og ikke mindst romantisk farvede øjenskygger, som kan bruges sammen tre og tre eller mikses på kryds og tværs!
Benefit Sugarbomb Lipgloss - og så til min absolut yndlings lipgloss i øjeblikker (som desværre er blevet væk i en af mine lommer eller tasker – ØV). Denne gloss har en meget anderledes, men god konsistens – den er lidt sej, men giver en god glat og ikke klistret overflade på læberne. Derudover er den super smuk og giver en anelse farve, men ellers nude.
// Rikke