bareMinerals bliver fjerde brand i rækken af makeup mærker – nu handler det om mineral makeup som efterhånden har været populært noget tid. bareMinerals er seriøse omkring deres brand, når der er sagt rene produkter så mener de det seriøst!
bareMinerals blev grundlagt i 1995 af Leslie Blodgett og er en del af Bare Escentuals. Det var dog ikke før 2004 bareMinerals landede i Danmark. bareMinerals mineralerne er lavet af sten og alle farver du finder hos dem er udvundet fra naturen, hvorfor du desværre heller ikke kan finde de helt vilde farver, men alt er naturlige neutrale farver.
Ud over at være naturlige produkter bruger bareMinerals noget de kalder ActiveSoil Complex, som er et aktivt mineral i deres makeup. ActiveSoil Complex hjælper til fornyelse af huden og skulle få huden til at blive glattere, yngre af udseende og lysner op. Jeg selv har oplevet at min hud ved dagligt og vedvarende brug er pænere end nogensinde før, færre urenheder og generelt en mere jævn hud. Såfremt du husker at rense din hud om aftenen kan det ligefrem være gavnligt at bruge bareMinerals på huden natten igennem, det lukker nemlig ikke af for huden og virker aktivt samtidig. Derfor er et af mine tre fremhævede produkter naturligvis deres foundation.
bareMinerals Original SPF15 Foundation
Denne foundation er den bareMinerals er kendt for – den har vundet et utal af priser verden over, og med god grund!! Dette er og bliver min yndlings foundation og det føles ikke en gang som om man har noget særligt på. Denne foundation er meget let at bruge, afhængig af penslen/børsten du bruger til at påføre kan du dække lige fra let til næsten fuld dækning, jeg bruger den endda som concealer på den rigtig pensel. Jeg bruger denne foundation dagligt og jeg har virkelig fået en flottere hud pga. det aktive mineral, desuden kan denne foundation bruges ovenpå små åbne sår uden det skader. Jeg anbefaler denne foundation til alle, unge, modne og ældre kvinder. Prisen herhjemme i butikkerne er dog pebret, 410 kroner for 8 g, jeg køber altid mine foundations på BeautyBay.com til cirka 190 kroner!!
bareMinerals Round the Clock Waterproof Eyeliner
Endnu et yndlingsprodukt fra bareMinerals er deres bløde og super holdbare kohl blyanter. Den holder bedre end nogen anden kohl blyant – også på den våde kant. Det eneste minus jeg kan komme på er at farveudvalget ikke er så varieret, det er alle mørke og støvede farver – så der er ikke nogen pang-farver at komme efter! Blyanten koster 229 kroner i butikkerne og cirka 120 kroner på BeautyBay.com.
bareMinerals Handy Buki Brush
Denne børste er mit vigtigste redskab når jeg lægger min bareMinerals foundation – den er nemlig rigtig god til at buffe produktet ind i huden så det dækker godt. Hårene er naturhår fra en ged, hvorfor alle børster og pensler generelt altid har tendens til at kunne tabe lidt hår en gang i mellem. Dog ikke det helt store problem, men nok det eneste! Børsten er lille og handy – som navnet antyder. Den koster 350 kroner i butikkerne.
bareMinerals er absolut et high-end brand når man ser på priserne – heldigvis kan de fleste være med når man køber det på nettet, f.eks. BeautyBay.com. Skulle man nu ikke have tid til at vente på leveringen af produktet, så vil jeg dog stadig sige at produkterne stadig er butiks-priserne værd!
// Rikke