Måske har du allerede bemærket at DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, altid oplyser UV-indekset i deres by-vejr prognoser på dmi.dk. UV-indekset siger noget om styrken af solens stråler og jo højere UV-indeks jo farligere er solen og jo mere solbeskyttelse er nødvendig! Sidste år skrev jeg et blogindlæg om hvilke skader solen desværre kan forårsage – læs om det her – og netop derfor skal man tage solbeskyttelse alvorlig. Så husk at smøre dig selv og ungerne ind i en passende solcreme, hvis I vil opholde jer i solen.
Når UV-indekset når over 3 så er det tid til at tænke på solbeskyttelse som tommelfingerregel – en god solcreme med passende solfaktor eller SPF, Sun Protecting Factor, hvis man opholder sig i solen.
DMI har lavet en rigtig fin oversigt på deres hjemmeside over UV-indeks og beskyttelse, samt hvad der gælder for forskellige hudtyper – se den her. Den gennemsnitlige dansker har formentlig hudtype 2 og skal altså beskytte sig mod solen ved et UV-indeks på 3 og derover. Så det er allerede nu vi skal til at tænke os om når det er skyfrit, selvom vi kun lige er trådt ind i maj måned – i dag kommer UV indekset nemlig op på 3,9 når det er skyfrit!
Når UV-indekset er mellem 3 og 6 bør SPF 15 være tilstrækkelig såfremt du sørger for at bruge nok solcreme – og der skal altså mere til end de fleste danskere regner med! Når UV-indekset over 6 bør man gå op i SPF til f.eks. 30. Husk også at UV-indekset, og dermed behovet for SPF, er helt anderledes andre steder i verden – så er du på solferie er SPF 15 næppe nok.
Som nybagt mor er jeg naturligvis også begyndt at kigge på solcremer til min “lille” dreng og her kigger jeg efter “sunblock-faktor” som SPF 30 og 50. I den forbindelse faldt jeg over forbrugerrådet TÆNK’s test fra sidste år af solcremer til børn og er faldet over La Roche Posay Anthelios dermo-kids Lotion SPF 50+, som jeg godt kunne tænke mig at teste på min søn – den ligger som nummer to bedst i test. Normalprisen ligger på 165 kroner for 100 mL på f.eks. LookFantastic.com inkl. porto eller alternativt 227 kroner for 300 mL på Escentual.com eksl. porto og lige nu fås yderligere hhv. 10 % rabat ved køb over £70 eller 15 % rabat ved køb over £120 (husk at indtaste rabatkoderne ESCENTUAL10 eller ESCENTUAL15).
Husk at I godt kan bruge solcremen fra sidste år såfremt den ikke har været åbnet meget mere end ét år – solcremens solfaktor er stadig intakt og velfungerende! På billedet ovenfor kan I se min favorit “solcreme” til brug i Danmark fra sidste år – I kan læse min anmeldelse her. Lige nu er den på tilbud til 89 kroner på Oriflame.dk.
Dette blogindlæg indeholder affiliate links.
// Rikke