Quantcast
Channel: Rikkesmakeupblog.dk – Om alt i mit liv
Viewing all 798 articles
Browse latest View live

Video tutorial: 5 basis øjenskygge teknikker

$
0
0

Husk SPF på læberne: Gordani Gold Portofino Lip Gloss SPF 15

$
0
0

 photo DSC08155_zps5c15966b.jpg

 

Jeg er egentlig ret okay til at huske min solcreme på kroppen og i ansigtet – men mine læber glemmer jeg desværre ofte og så gør de rigtig ondt! Derfor er jeg rigtig glad for disse to skønheder fra Oriflame Gordani Gold Portofino Lip Gloss SPF 15. Alternativt bruger jeg en læbepomade med SPF – men synes desværre ikke der er så mange solbeskyttende læbeprodukter på markedet.

Hvis vi kigger lidt nærmere på disse to lip gloss, så findes de i to virkelig flotte farver: Tender Rose og Delicate Coral begge med diskret glimmer. Desuden giver de en pæn diskret farve på læberne og klistrer ikke.

Jeg har brugt disse to gloss de sidste par måneder nu og har ingen problemer haft med solskoldede læber – desuden synes jeg også at lip gloss er et perfekt produkt til at blive lidt sommer lækker! Og selve indpakningen er super flot..

Desværre har jeg netop opdaget i skrivende stund at den koralfarvede gloss ikke er på lager i øjeblikket – men hold øje med siden. De forhandles på Oriflame.dk til 142 kroner for 12 mL, hvilket jeg desværre synes er temmelig dyrt for læbeprodukter – men Oriflame kører ind i mellem tilbud, så der er endnu en grund til at holde øje med shoppen!

Så husk lige de der læber når I skal ud og nyde solen i dag – og på jeres ferie! Og rigtig god solskinsdag!

 photo DSC08159_zps4d49682d.jpg

// Rikke

Bedste sommer basis-produkter

$
0
0

 photo DSC08164_zps91d015b9.jpg

 

For et par dage blev jeg spurgt på Facebook om jeg ikke vil lave en “best of” liste med basis-produkter. Pyhh, det er ikke nemt – men her har jeg alligevel forsøgt at lave en sommerversion med nogle af mine absolutte favorit hverdags produkter til denne sommer. Jeg ved mange slet ikke bruger så mange produkter til almindelig hverdag – for mig er det vigtigste en flot hud, farve i kinderne, let optegnede bryn, lip gloss og mascara. Derudover har jeg også smidt lidt øjenskygger og en eyeliner i puljen.

Urban Decay Naked Basics Palette
Denne palette er og bliver en af mine absolut mest brugte øjenskygge paletter fordi den kan bruges alene til et neutralt basis-look eller som supplement til en eller flere øjenskygger. Den indeholder én lys shimmer øjenskygge, to lyse matte øjenskygge, to matte brunlige nuancer og én mat sort øjenskygge! Desuden er øjenskyggerne super pigmenterede og paletten er lille og handy!
Paletten koster blot 213 kroner på BeautyBay.com med fri porto.

Clinique Stay-Matte Sheer Pressed Powder Oil-Free, 101 Invisible Matte
I sommervarmen kan det godt være nødvendigt at pudre t-zonene lidt ekstra og nogle gange i løbet af dagen. Denne kompakte pudder er og bliver min absolutte favorit til at mattere huden. Den virker på ingen måde pudret, men efterlader huden naturlig og mat kun ved brug af lidt pudder. Størrelsen gør desuden at den er let at have med i tasken.
Pudderen koster 245 kroner på Magasin.dk og er hver en krone værd!

bareMinerals Original Foundation SPF 15
Jeg gætter på de fleste som har fulgt med på bloggen her noget tid ikke var i tvivl om at denne foundation ville dukke op i dette indlæg! Min all-time-favorit foundation, som er lækker og let til en sommermakeup. Alternativt, hvis man hellere vil have en flydende foundation, så må det være Yves Rocher Youthfull Glow Foundation.
I de danske butikker er bareMinerals desværre ret dyrt – 410 kroner for en foundation – men på BeautyBay.com koster den blot 242 kroner med fri porto.

Nars Blush, Torrid
Nars er bl.a. kendt for deres blushes – jeg er ikke fan af dem alle, men denne farve Torrid, som er en flot koral nuance med lidt diskret glimmer. Farven er rigtig sommer agtig og jeg ser faktisk mere brun ud når jeg får denne på. Pigmenteringen og holdbarheden er desuden super.
Nars kan købes i Sephora eller på Asos.com til 215 kroner.

Oriflame Beauty Eyebrow Kit
En af de vigtigste ting for mig er at få fyldt mine bryn let ind, for at ramme ansigtet ind – og jeg kan ikke huske hvornår jeg har brugt andre produkter til at gøre det end dette øjenbryns kit fra Oriflame. Man kan vel snart tale om lidt af et kult-produkt?! Den er helt perfekt i farverne, både til mig og indtil videre alle dem jeg har prøvet den på – blondiner og brunetter. Med kittet er det let at fylde brynene ind så det stadig ser naturligt ud – det er et absolut must-have produkt.
Den er ofte udsolgt, men er lige nu på lager. Den kan købes på Oriflame.dk til 129 kroner.

Clinique Even Better Concealer, Neutral
Denne concealer er nem at arbejde med, dækker super godt og virker desuden på huden. Konsistensen er cremet og jeg bruger som regel altid en spatel til at tage lidt produkt op på håndryggen, hvorfra jeg påfører concealeren. Jeg bruger den måde til urenheder og lidt under øjnene. Når den først bliver sat med lidt pudder så holder den bare super – absolut en af mine favorit concealere.
Concealeren koster normalt 185 kroner, men er lige nu på udsalg på Magasin.dk til 130 kroner.

Oriflame Gordani Gold Portofino Lip Gloss SPF 15, Delicate Coral
I går fik jeg lavet en lille anmeldelse af denne lip gloss, som jeg er virkelig glad for. Farven her Delicate Coral er en perfekt sommerfarve, som matcher Nars Blush, Torrid, rigtig godt. Desuden indeholder den solbeskyttelse så du ikke behøver bekymre dig om solbrændte læber. Derudover klistrer den ikke, efterlader læberne flotte med en snært af lyse små glimmer stykker.
Desværre er den lidt dyr, den koster nemlig 142 kroner og kan købes på Oriflame.dk.

Oriflame The ONE Eye Liner Stylo, Brown
Eyelineren her har jeg valgt i en brun nuance -passende til en hverdags sommer makeup. Selvom den er brun er den stadig så mørk brun at den rammer øjet flot ind. Den kommer med en spids, let fleksibel, filt spids. Ikke helt så tynd og fin som jeg kunne ønske mig, men det er dog stadig overraskende let at lægge eyelineren – til gengæld fnuldrer spidsen ikke, den holder godt i virkelig lang tid. Derudover er holdbarheden bare helt i top – også på de varme sommer dage! Den bliver bare siddende hvor den skal!
Eyelineren koster normalt 133 kroner, men lige nu kun 95 kroner på Oriflame.dk.

Oriflame Beauty Wonder Lash Mascara, Black
Denne mascara fra Oriflame er en af mine favorit mascaraer overhovedet – og det er både på grund af konsistensen og ikke mindst på grund af applikatoren. Konsistensen er forholdsvis våd, men tørrer hurtigt helt uden at drysse. Applikatoren er lille og kun med små bitte gummidutter, som gør det let at komme helt ind og at bygge volumen og længde op. På en af siderne er dutterne lidt længere, lidt som en kam, som er god til at adskille vipperne med. Den er bare god!
Mascara’en koster 140 kroner på Oriflame.dk - helt sikkert pengene værd og den holder sig god i lang tid.

Dette indlæg indeholder affiliate links, som betyder at jeg modtager kommission af eventuelle slag – på den måde støtter du bloggen.

// Rikke

Dagens makeup – Styvmorsviol

$
0
0

Collage

Min makeup i dag er lys og sommerlig – ingen bronzer, blot en lys sart blush og kun lyse ferske farver på øjnene og nude gloss. Øjenskyggerne er fra apoteker mærket Idun Minerals som jeg er i gang med at teste – rigtig flotte nuancer synes jeg.

Øjne:
Urban Decay Primer Potion, Original
Idun Minerals Eyeshadow Palette, Styvmorsviol
Oriflame The ONE Eye Liner Stylo, Blue
Oriflame Beauty Wonder Lash Mascara

Ansigt og bryn:
Clinique Age Defense BB Cream SPF 30
bareMinerals Original Foundation SPF15
Oriflame Beauty Eye Brow Kit

Læber og kinder:
e.l.f. Mineral Blush, Joy
Oriflame The ONE Power Shine Lip Gloss, Nude Reflection

Dette indlæg indeholder affiliate links, som betyder at jeg modtager kommission ved eventuelle køb.

// Rikke

Video tutorial: Mørk smokey-eye inspireret festmakeup

$
0
0

Så fik jeg tid til endnu en video tutorial – i dag har jeg lavet en mørk aften/fest makeup som er inspireret af smokey eyes, som altid er så populært. Jeg har allerede lagt min foundation, concealer og pudder, I kan se hvordan jeg gør i nogle af mine andre video tutorials, f.eks. her.

Øjne:
Urban Decay Primer Potion, Original
MAC 15X Cool Neutrals; Pearled Eath, Black Tied, Pick Me Up & Silver Fog
Maybelline Master Drama Kohl, Charcoal
Oriflame Very Me Fat Lash Mascara

Ansigt og bryn:
Yves Rocher Youthful Glow Foundation
bareMinerals Original Foundation SPF15
Oriflame Beauty Eye Brow Kit
The Body Shop Honey Bronze Bronzing Powder

Læber og kinder:
Mineralogie Blush, Cherry On Top
Clinique Chubby Stick, Super Strawberry

Dette indlæg indeholder affiliate links, som betyder at jeg modtager kommission ved eventuelle køb.

DSC08194 (1280x961)

// Rikke

Dagens makeup – Simply summer

$
0
0

Collage

Så kom solen tilbage – hvor skønt når man har ferie! Af samme grund har jeg heller ikke haft den store trang til at overdynge mit ansigt med makeup. Vigtigst af alt har været at lægge en pæn bund for at dække de sår og urenheder jeg render rundt med i øjeblikket, samt nogle pæne sommerlige farver på øjne, kinder og læber!

Øjne:
Urban Decay Primer Potion, Original
Urban Decay Naked 3 Palette; Mugshot & Strange
Yves Saint Laurent Mascara Volume Effet Faux Cils Baby Doll

Ansigt og bryn:
bareMinerals Original Foundation SPF15
Oriflame Beauty Eye Brow Kit
Bobbi Brown Face Touch Up Stick, Sand
Famous by Sue Moxley Baked Bronzer, Shade 3 Tahiti

Læber og kinder:
Oriflame The ONE IlluSkin Blush, Luminous Peach
Oriflame Gordani Gold Portofino Lip Gloss SPF15, Delicate Coral

Dette indlæg indeholder affiliate links, som betyder at jeg modtager kommission ved eventuelle køb.

// Rikke

Solcreme på spraydåse – gør livet lidt lettere

$
0
0

 photo DSC08214_zps612f0568.jpg

Oriflame har lavet denne solcreme på spraydåse som jeg meget snart har tømt – den er nemlig min favorit denne sommer fordi den kommer som spray, meget bedre end en almindelig forstøver. Solcremen gør nemlig den umulige opgave at smøre øverste del af ryggen ind så let som det overhovedet kan blive – jeg er stor fan!

Oriflame laver solcremer lige fra SPF 10 til 50, men det er dog kun SPF 25 der kan fås på spraydåse – rigtig fin beskyttelse til den danske sommer! Når jeg skal syd på om nogle uger vil jeg muligvis bruge en lidt højere solfaktor, men herhjemme er denne ganske fin.

Når man påfører solcremen spray’er man den blot på kroppen og den ligger sig lige så fint i et jævnt lag på huden – de steder hvor man får rigeligt på kan den ses som en hvid lotion og smørres let ud, men ellers skal der ikke meget smørren ud til for at solcremen er fordelt på grund af konsistensen og fordi den fordeler produktet så godt og jævnt af sig selv. Det er lyn hurtigt at smøre sig ind i solcreme med denne – det er ret vildt og grund nok til at jeg får det gjort selvom jeg måske ikke skal være ude så længe!

Derudover trænger solcremen hurtigt ind uden at fedte og huden føles let fugtet. Desuden skulle den være vandafvisende – dette er dog ikke noget jeg har testet. Jeg kan blot sige at jeg ikke har set skyggen af rødme på huden denne sommer – ikke en gang på udsatte steder som øverste del af ryggen og skuldre.

Det eneste minus jeg endnu har fundet ved spray’en her er at jeg synes den bliver brugt op forholdvis hurtig. Nok fordi der er lidt spild når man spray’er, som bare ryger ved siden af og fordi jeg vil sikre mig at jeg har nok på – ikke desto mindre er det så let og så hurtigt at jeg glædeligt betaler den lille pris af 119 kroner for en god solcreme á 150 mL. Solcremen kan købes på Oriflame.dk.

 photo DSC08215_zps359c2d10.jpg

// Rikke

Tanker om fordomme og førstehåndsindtryk

$
0
0

DSC08152

Mit indlæg i dag bliver lidt anderledes – det er ikke ofte jeg sætter mig ned og skriver om mine tanker og overvejelser som sådan. Men det er lige hvad jeg har overskud og lyst til i dag, jeg er nemlig startet på mit første job som færdiguddannet og ja, det er både spændende og drøn hårdt nu at have fuldtidsjob og at skulle vænne sig til det.

Jeg har haft anden arbejdsdag i dag på Bestseller som retail planner på Jack & Jones – der er ingen tvivl om at jeg tænker det er mere “okay” at bruge lidt mere makeup på en virksomhed som Bestseller end var jeg blevet ansat på f.eks. Siemens. Omvendt har det også været vigtigt for mig ikke at lyse langt væk af makeup-dulle og give et dårligt førstehåndsindtryk. Derfor vil jeg skynde mig at sige at makeup’en ovenfor altså ikke er fra hverken i dag eller i går, men et genbrugt look, som jeg er ret vild med, men ikke vil bære på mit nye arbejde – i det mindste ikke det første stykke tid som er præget af en masse førstehåndsindtryk.

Det er sjældent jeg selv dømmer andre på deres makeup – så skal det være en helt ekstrem makeup, hvor hensigten netop har været at stå ud fra mængden. Ikke desto mindre er jeg sikker på jeg ind i mellem kan blive dømt på netop min makeup – fordi jeg bruger en god portion til daglig. Jeg kan dog ikke sige jeg er helt fri for at have fordomme for andre mennesker – desværre – men det er nok bare ikke makeup’en jeg tænker så meget over, men helheden af de mennesker jeg møder i forhold til udseende og kropssprog.

Derudover er indlægget her også en måde at fortælle jer at jeg håber I vil bære over med mig her i starten – da jeg allerede nu kan mærke det kommer til at koste en masse energi at starte et nyt sted, møde nye mennesker og have fuldtidsjob for første gang i fem år. Jeg forlader ikke bloggen – men det er muligt jeg ikke har samme overskud til at blogge dagligt den første periode her.

 

// Rikke

Idun Minerals Øjenskygge Kvartet

$
0
0

Collage

Idun Minerals er ret nyt for mig – nok for en del danskere! Mærket er et svensk mineral mærke, som nu forhandles på flere af de danske apoteker. Jeg har bl.a. testet denne øjenskygge kvartet med flotte lilla og lyserøde nuancer, som I nok ved jeg er glad for.

Det jeg er mest vild med ved denne paletten er og bliver farverne – synes de er rigtig fine! Paletten indeholder en lys shimmer øjenskygge, som desværre er meget kalket, men dog stadig pigmenteret. Dernæst er den en sart mat lyserød og to lilla/violette nuancer, som begge har et flot skinnende finish. Alle farverne er generelt fint pigmenterede – også de to lyse som begge er lidt kalkede i konsitensen, dog er den beige-farvede værst. Derudover er de også ret lette at arbejde med.

Desværre har jeg oplevet én ting – som jeg desværre er ret ærgerlig over.. Jeg oplever nemlig at de to lilla/violette nuancer har en tendens til at miste farven lidt i løbet af dagen og det er selvom jeg bruger primer under øjenskyggen. Resultatet om aftenen er ikke grimt, bare mindre farverigt – hvilket jeg desværre er lidt utilfreds med. Ikke desto mindre, så kan jeg stadig ikke helt lade være med at bruge paletten f.eks. på arbejde da jeg jo ikke er på arbejde hele dagen lang og fordi jeg bare er vild med farverne!

Idun Minerals har en del forskellige produkter – både single, duo og kvartet paletter. Denne palette hedder Styvmorsviol og derudover findes der tre kvarteter mere, alle i naturlige nuancer. Øjenskygge paletten koster 190 kroner og man kan finde sin nærmeste forhandler her - alternativt kan den købes på Webapoteket.dk.

Hvar I allerede prøvet Idun Minerals – og hvad er jeres erfaringer? :)

// Rikke

Kosmetiklov-ændring: “Uden parabener” og “Uden parfume”

$
0
0

 photo Paraben-FreeLogo_zpsd8bae5e6.jpg

Jeg tror efterhånden godt en del af jer som har fulgt med lidt tid ved hvad jeg mener om f.eks. parabener og problemet i at vælge produkter uden parabener. Derfor er jeg rigtig glad for at der nu er en ny lovændring på vej med et forbud mod at bruge anprisninger så som “Uden parabener”, “Uden parfume” og “Uden farvestoffer” – det giver nemlig kun anledning til forvirring og misforståelser.

Jeg ved at flere kosmetik virksomheder allerede er ved at fjerne disse anprisninger som siger noget om hvad der IKKE er i et givent produkt fra deres labels. Præcist hvornår reglerne træder i kraft er jeg ikke 100 % sikker på endnu – men det er klart at de forskellige virksomheder har brug for tid til at fjerne den slags anprisninger.

Jeg er rigtig glad for denne udvikling – men jeg kan forestille mig at nogle af jer tænkter helt modsat og næsten er nervøs for nu at kunne vælge de rigtige produkter! Men husk på at EU lovgivningen for kosmetik er meget skarp sammenlignet med f.eks. fødevarer, elektronik med flere. Der er derfor absolut ingen grund til bekymring – er man allergiker kan lægen hjælpe dig med at finde det/de ingredienser som du bør undgå og det kan du så altid læse af den lovpligtige ingrediensliste på produktet. Eneste undtagelse er at man bør undgå konserveringsmidlet MI, men dette stof er også ved at blive forbudt nu – og det går forholdsvis hurtigt.

At en anprisning så som “Uden parabener” bliver fjernet er rigtig godt fordi sådan et statement desværre for de fleste forbrugere til at tro at parabener skulle være skadelige på den ene eller den anden måde. Som I kan læse mere om her – så er det ikke tilfældet! Desværre er alternativet som findes i produkter som skriver “Uden parabener” generelt værre i forhold til allergi m.m. Derudover er det også godt at anprisninger som f.eks. “Uden parfume” og “Uden farvestoffer” fjernes – I kan bl.a. læse hvorfor i mit indlæg om kosmetik myter her. Selvom producenten skriver “Uden parfume” kan produktet stadig godt indeholde stoffer som kan bruges som parfume, i disse tilfælde vil stoffet blot være tilsat med en anden hoved-funktion i produktet. Anprisninger som “Uden farve” giver ikke meget mening da farvestoffer sjældent har vist sig at være et problem – denne anprisninger giver blot anledning til mere unødvendig bekymring.

Jeg er rigtig glad for denne kommende lovændring – hvad siger I til den?

// Rikke

Favorit tørshampoo’er

$
0
0

 photo DSC08248_zpsb79deb46.jpg

I øjeblikket står disse tre tørshampoo’er i mit skab – næsten opbrugt vel at mærke! Det er nemlig mine favoritter so far.. Lee Stafford Original Dry Shampoo, Klorane Dry Shampoo with Oat Milk og Batiste Dry Shampoo XXL Volume. Tørshampoo er den eneste måde jeg kan gå tre dage uden at vaske hår og uden at det klasker så meget sammen at jeg bør blive inden døre eller vaske det.

Det vigtigste for mig i en tørshampoo er at den er effektiv. Jeg har før prøvet tørshampoo’er hvor jeg havde brugt den helt op på 2-3 gange, og så bliver det altså en meget dyr affære at købe tørshampoo – derfor giver jeg nu hellere lidt mere for at den er effektiv uden man behøver tømme den så hurtigt. Derfor er det ens for alle tre at de er effektive. Lad os bare se på dem enkeltvis først..

Lee Stafford Original Dry Shampoo
Lee Stafford tørshampoo’en er den absolut mest tiltalende når man ser på design af emballagen og duft/lugt. Den dufter mest af alt af en traditionel herre parfume – men heldigvis uden at jeg selv kommer til at dufte/lugte af mand. Der kommer lidt hvidt pulver, men det er ikke ret meget og det er hurtigt at redde eller massere ind i håret så det ikke ses og ikke efterlader et hvidt skær. Derudover er effektiviteten også super!
Lee Stafford Dry Shampoo kan købes på Magasin.dk til 99 kroner for 150 mL.

Klorane Dry Shampoo with Oat Milk
Denne tørshampoo har jeg købt på apoteket – troede faktisk ikke de havde den slags sådan et sted. Tørshampoo’en har ingen særlig duft. Den efterlader en anelse mere hvidt pulver i håret end Lee Stafford’s, men det er ikke meget. Desuden er den meget tæt på at være lige så effektiv. Grunden til at man skulle vælge Klorane frem for Lee Stafford er for at undgå herre-duften eller fordi den er lettere tilgængelig – ellers minder de langt hen af vejen meget om hindenden.
Klorane Dry Shampoo kan købes på Apoteket-Online.dk til 109 kroner for 150 mL.

Batiste Dry Shampoo XXL Volume
Jeg har før skrevet om hvor glad jeg er for Batiste – det er fordi deres tørshampoo’er er top effektive og kan købes billigt. Ulempen ved Batiste er dog at deres tørshampoo efterlader en del hvidt pulver, som nogle gange kan være vanskeligt at få 100 % væk – det er dog blevet noget lettere efter min harfarve er blevet noget lysere. Derudover elsker jeg det store sortiment af dufte, eller denne med ekstra volumen, som mit hår godt kan trænge til – og så virker det bare! Min mand bruger den desuden rigtig meget til at sætte håret da det giver god struktur.
Batiste Dry Shampoo kan købes på NiceHair.dk til 39 kroner for 200 mL.

Hvilken skal du vælge?
Jeg er rigtig glad for alle mine tre tørshampoo’er. Skal jeg være helt ærlig og ikke tænkte på prisen så er mit valgt Lee Stafford på grund af emballage som er den pæneste. Men vil man helst undgå parfumen og er du alligevel på det lokale apotek så er det Klorane du skal vælge. Er det derimod prisen der skal afgøre valget, ja så er der ingen tvivl om at Batiste er det rette valg.

Har I mon nogle favoritter som jeg skal have afprøvet nu disse tre er ved at være tomme? :)

 photo DSC08249_zpsfa36b397.jpg

Dette indlæg indeholder affiliate links som giver mig kommission ved eventuelle salg – på den måde kan du støtte bloggen!

// Rikke

Nyt makeupmærke: Makiash

$
0
0

 photo Collage_zps5cf9f5b4.jpg

Der er netop kommet et helt nyt makeupmærke på markedet – MAKIASH hedder det – og er udviklet sammen med skandinaviske modeller. Det er netop modellerne som skal gøre MAKIASH til et specielt koncept på grund af lang holdbarhed i flot og praktisk emballage. Mærket sælge kun online på Makiash.com, som bl.a. indeholder videoer som viser hvordan produkterne anvendes.

Jeg har fået en sending af nogle MAKIASH produkter til test og disse to; Satin Eyecrem Eyeshadow i farven Oyster og Perfection Liner, vil jeg fremhæve her da det er mine favoritter blandt produkterne.

Normalt bruger jeg ellers sjældent cremede øjenskygger, om det er creme, stick, flydende, osv – men denne er jeg faktisk blevet helt glad for. Jeg bruger altid en øjenskygge primer under min øjenskygge og derfor har jeg også testet denne cream øjenskygge ovenpå en primer. Med primeren holder den hele dagen lang – også selvom det har været varmt, så har den holdt lige fra morgen til aften. Desuden er den hurtig og nem at bruge til en let hverdags makeup, hvor jeg mener farven er passende. Jeg smører den på hele øjenlåget og bruger en ringefinger til at tone den flot ud, efter lidt tid er den helt tør og bliver siddende resten af dagen.
Cream øjenskyggen koster 250 kroner for 2,1 mL.

Eyelineren her minder mig rigtig meget om  Maybellines Master Piece Liquide Eyeliner, som jeg også er virkelig glad for – filt applikatoren er helt tynd og let fleksibel, hvilket gør det let at lave både tynde og tykke streger, samt at lave en perfekt spids afslutning. Så længe jeg bruger den sammen med øjenskygge eller pudder på øjenlåget for at holde låget tørt, så holder denne også rigtig fint – jeg har ingen problemer haft med den.
Eyelineren koster 170 kroner for 1 mL.

Generelt synes jeg priserne er lidt høje – specielt for cremeøjenskyggen, selvom den er forholdsvis drøj i brug. Ud over disse to produkter har jeg bl.a. testet mascara’en Volume & Length, men er desværre slet ikke fan, så den vil jeg desværre anbefale at I går udenom.

Har I hørt om MAKIASH – eller måske prøvet nogle af produkterne allerede?? :)

// Rikke

Juli favoritter 2014

$
0
0

 photo DSC08268_zps8269e4a7.jpg

Juli måned har ikke været så aktiv som de fleste andre måneder her på bloggen – derfor er der heller ikke ret mange favoritter at finde. Til gengæld er der nogle jeg er virkelig glad for jeg har fundet frem til jer denne gang. En tørshampoo, solbeskyttelse på spray, top-pigmenteret øjenskygge palette, en eyeliner og en lip gloss.

Klorane Dry Shampoo with Oat Milk
Det er ikke mange dage siden jeg har præsenteret jer for denne tørshampoo fra Klorane, som jeg købte på apoteket først på måneden. Desværre er den ved at være tom nu – har cirka brugt den hver anden dag i en lille måned. Generelt synes jeg tørshampoo bliver opbrugt ret hurtigt, men Klorane tørshampoo’en her har en acceptabel “levetid” fordi den er ret effektiv. Den lugter ikke af noget særligt og efterlader en smule hvidt pulver, men det er let at arbejde det ind i håret og derfor for er jeg rigtig glad for denne.
Tørshampoo’en kan købes på Apoteket-Online.dk til 109 kroner for 150 mL.

Oriflame Sun Zone Light Body SPray SPF25
Denne solbeskyttelse på spray har været min absolut favorit denne sommer – netop fordi den kommer i form af en spraydåse og dermed er virkelig let og hurtig at bruge. Mit store problem er altid at smørre ryggen ordentlig ind, men det er virkelig intet problem med denne spray. Top karakter i min bog! Fin beskyttelse, SPF25, og virkelig hurtig at bruge! Eneste minus er at den bliver brugt forholdsvis hurtigt – men jeg køber helt sikkert igen alligevel!
Solspray’en kan købes på Oriflame.dk til 69 kroner for 150 mL lige nu – normalt koster den 119 kroner.

Sugarpill Eyeshadow Collection, Heart Breaker
Paletten her er desværre ikke ligefrem en hverdags-palette, men wauw, hvor er jeg vild med de fire nuancer og wauw, hvor er øjenskyggerne bare godt pigmenterede. Jeg skrev det i min anmeldelse tidligere på månedene, og nu skriver jeg det igen – til dato er disse øjenskygger de absolut bedst pigmenterede jeg endnu har prøvet! Elsker de flotte farverige looks man kan lave med paletten her.
Paletten kan købes på Makeup-Online.dk til 250 kroner for 4 x 3,5 g.

Makiash Perfection Eyeliner
Jeg præsenterede eyelineren her for jer i går fra det nye makeup mærke Makiash, som er udviklet i samarbejde med modeller og modelbureauer. Jeg har brugt eyelineren her det meste af juli måned og er rigtig glad for den. Holdbarheden er fin og så er den bare virkelig let at lægge fordi filt-tip applikatoren er tynd og let fleksibel. Jeg er fan – man kan både lave tykke og tynde eyelinere og afslutte den i en perfekt spids. Desuden har den en fin sort intens farve uden at blive alt for hård, men stadig også rigtig sort.
Eyelineren kan købes på Makiash.com til 170 kroner for 1 mL.

Oriflame The ONE Power Shine Lip Gloss, Rose Glacier
Denne lip gloss er ret lille og kan derfor let være med i tasken. Gloss’en klistrer ikke og smøres meget let på læberne da konsistensen er forholdsvis tynd. Applikatoren har en fin størrelse og gør det let at fordele lip gloss’en. Gloss’en indeholder en masse små stykker glimmer, som ser virkelig flot og lækkert ud på læberne – og man kan stadig godt bruge den til hverdag, det gør jeg i hvert fald! Farven her ser næsten nude ud på læberne og giver kun ganske lidt farve. Synes den er virkelig flot til lilla nuancer på øjnene.
Lip gloss’en kan købes på Oriflame.dk til 125 kroner for 5 mL.

// Rikke

Sensommer giveaway: Vicky Capital Soleil

$
0
0

 photo DSC08351_zps4b63653a.jpg

Den danske sommer er så småt ved at vende desværre – men måske er jeg ikke den eneste der endnu ikke har været på årets sommerferie. Om et par dage drager jeg afsted mod varmere himmelstrøg og har disse to lækkerier med fra Vichy som jeg glæder mig virkelig meget til at teste. Faktisk har jeg fået lov at udlodde 3 sæt; én SPF 50 sol spray og én SPF 50 BB ansigtscreme til en værdi af cirka 400 kroner.

Jeg er ret begejstret for at teste disse to produkter fordi jeg virkelig er blevet glad for solcreme på spraydåse – det gør mit liv så meget lettere. Desuden synes jeg det er en genial idé at ansigtssolcremen kommer som en farvet BB cream så man undgår det hvide skær og opnår en mere ensartet hud.

I skal naturligvis nok høre meget mere om hvad jeg synes om produkterne når jeg kommer hjem fra ferien, men jeg synes det er passende at få afholdt konkurrencen med det samme, så de der stadig kan nå at fange lidt sol i år har mulighed for at have produkterne med sig!

Konkurrencen kommer til at løbe mens jeg er på ferie – desværre ved jeg at wi-fi internet forholdene, ikke er de bedste der hvor jeg skal være og jeg vil derfor have vanskeligheder med at komme til at godkende kommentarer når jeg er taget afsted. Det skal dog ikke holde jer fra at deltage, fortvivl ikke, når kommentaren ikke kommer frem – jeg godkender så snart det er muligt eller seneste når jeg kommer hjem.

Konkurrencen kører fra nu til og med d. 19. august – kort herefter vil de tre vindere blive offentliggjort! Alt I skal gøre er at skrive en kommentar her til indlægget om hvor og hvornår sættet skal afprøves, samt huske at skrive den korrekte e-mail adresse så jeg kan kontakte dig hvis du vinder!

Glade sommer hilsner..

 

 

// Rikke

Aalborg: Ferieklar med eyelash extensions

$
0
0

 photo DSC08366_zpsd0b95ffe.jpg

Om to dage tager jeg som sagt endelig på årets sommerferie – en uge i sydens sol med total afslapning. Det er efterhånden 1½ år siden jeg sidst havde lash extensions på, men nu er det back on så jeg er klar til ferie og badning uden mascara – skønt! Det er min søster som har lavet dem, hun flytter til Aalborg når vi kommer hjem fra ferien, så der er det muligt at booke tid hos hende, hvis man bor i det område.

Da jeg før har prøvet lash extensions ved jeg også allerede lidt om hvad jeg elsker og hader ved eyelash extensions. Desuden er det jo ingen hemmelighed at de har været genstand for megen omtale – godt som skidt.

Jeg har aldrig selv prøvet at få buket-eyelash extensions på, altid kun single-lash metoden, hvor der går ét kunstigt hår til én naturlig øjenvippe. Personligt synes jeg det er langt pænere med single-lashes fordi det giver et mere naturligt og knap så roddet resultat. Desuden har jeg en idé om at det ikke er hårdt for vipperne på samme måde som buketter er. Tænk det sådan: en buket med vipper sættes samlet på flere af dine egne vipper, når de så langsomt udskiftes vil der til sidst være få hår som skal bære hele den kunstige buket vipper samt de gamle naturlige vippehår og de vil derfor blive trukket ud før tid og man vil sandsynligvis miste flere vipper end normalt. Dette er blot min egen teori.

I forhold til single-lashes har min søster faktisk selv oplevet at få flere vipper fordi hun efter at have fået sat vipper på ikke har været lidt så hård ved hendes naturlige vipper. Jeg kan naturligvis ikke love hvad der sker for dig, men dette er blot egen teori og min søsters oplevelse.

Her vil jeg lige opsummere mine personlige oplevelser med lash extensions. Jeg selv har ikke oplevet at få hverken færre, flere, kortere eller længere vipper af at have bruge single eyelash extensions.

Fordele:

  • Slut med mascara de næste 3-4 uger – man ser endda frisk ud når man står op helt fra morgenen af, skønt!
  • Ikke samme behov for eyeliner – da vipperne jeg har fået sat på både er tykkere, mere buede og længere end mine egne vipper (også med mascara) føler jeg ikke samme behov for at lægge eyeliner eller streg.
  • Slut med mascara som smitter af – eftersom vipperne er syntetiske smitter de ikke af når jeg bader, græder eller har det varmt, det bliver bare ved med at se flotte ud.
  • Generelt har jeg ikke lyst til at bruge lidt så lang tid på makeup’en om morgenen, da jeg synes en flot hud, bryn og blush, samt evt. lidt mascara på de nederste vipper er rigeligt for vipperne taler lidt for sig selv!

Ulemper:

  • Når de naturlige vipper er ved at have skiftet cirka halvdelen af vipperne ud efter 3-4 uger kan det være nødvendigt at redde vipperne eller sætte dem med lidt klar brow gel for at det stadig ser pænt og ordenligt ud.
  • Når der skal lægges en stor makeup med masser af øjenskygge og eyeliner kan det vare lidt til besvær fordi øjenskyggen kan drysse så vipperne ser lidt støvede ud og det kan være svært at komme til for vipperne og lægge en perfekt eyeliner.
  • Man kan ikke rigtig komme til at knide/klø sig i øjnene – det kan nogle gange være irriterende når man tager bad, men man kan også hurtigt vænne sig til det.

 photo Collagelash_zps3ca6e4ac.jpg

Hvis nogen skulle bo i Aalborg området og være interesseret i at få sat vipper på, så klarer min søster Louise Hundal det gerne. Hun kan kontaktes på mobil 28 30 44 45, med spørgsmål og booking af tid. Priserne ligger på 600 kr for et helt sæt, 400 kr for opfyldningn indenfor 4 uger og 300 kr for opfyldning indenfor 3 uger. Produkterne hun bruger er fra Minky’s.

// Rikke

Favorit vådservietter: Neutral Makeup Remover Wipes

$
0
0

 photo Collage_zps57cea68d.jpg

Som makeup artist har jeg altid vådservietter med, det er hurtigt og let at fjerne makeup på mænd når de har været på TV og det er let at fjerne overskydende foundation, concealer og læbestift fra min håndryg. Desuden synes jeg det er rart at have vådservietter med, hvis jeg skal overnatte et sted og jeg hurtigt skal kunne fjerne min ansigtsmakeup. Derfor har jeg også prøvet en del efter hånden – dyre og billige, gode og dårlige. Neutral Makeup Remover Wipes er dog dem jeg altid kommer tilbage til!

Først og fremmest er der emballagen lige i skabet. Modsat mange andre vådservietter har Neutrals nemlig et plastik låg, så man sikrer sig altid at få lukket ordenligt og dermed at de resterende vådservietter ikke udtørre.

Dernæst er vådservietterne både effektive og skånsomme på samme tid – og det er lige hvad der udgør en god vådserviet for mig! Disse er de bedste jeg endnu har prøvet når det kommer til effektivitet, samtidig med at være skånsom for huden, så den efterlades uden at være irriteret eller råd.

Personligt giver jeg ikke en eneste håndøre for at vådservietterne er uden parfume, farvestoffer og parabener. Men det ved jeg desværre at der er andre der gør, derfor er det også rart netop at have disse med på job. Lad mig gøre det kort – parabener og farvestoffer er slet ikke farlige. Og parfume, ja, det kan nogle dog være allergiske overfor, så denne er måske alligevel ok! Desuden er de vådservietterne Svanemærkede, for de hvor miljøet betyder noget, og deklareret med Astma-Allergi Danmark, for de som f.eks. døjer med allergi. Igen – ikke nogen certificeringer der betyder det store for mig personligt, men det gør det for mange andre.

Så kommer vi til prisen – Neutrals vådservietter er næsten altid på tilbud i et eller andet supermarked, eller lige nu i Matas. Jeg kender faktisk ikke til den reelle normal pris, men oftest kan jeg købe servietterne til cirka 30 kroner for 25 vådservietter. En helt fair pris, hvis man spørger mig. Derfor køber jeg altid en stak når jeg handler og de alligevel er på tilbud – så er jeg fri for at betale fuld pris, hvis jeg pludselig mangler og ikke gider køre byen tynd for at finde dem på bud et sted.

// Rikke

Bloggens 3 års fødselsdag!

$
0
0

3 år collage

I dag er det tre år siden jeg startede bloggen her – ret vildt at tænke på! Og en kæmpe stor tak til alle som har fulgt med, det er i høj grad en motivations-faktor for mig at have så skønne læsere. Jeg har her samlet to looks fra de tre forgangne år – samt et enkelt fra denne uge! Synes det er ganske underholdene at se udviklingen både i forhold til mit eget udseende, men bestemt også i forhold til den udvikling der er i mine looks og hvor meget bedre jeg er blevet over tid. Jeg håber på den udvikling kan fortsætte i flere gode år her på bloggen! :)

// Rikke

Oriflame The ONE Power Shine Lip Gloss

$
0
0

 photo Collage_zps6ad5e46d.jpg

Oriflame har tidligere lavet (er i tvivl om de stadig laver den) en lipgloss som de kaldte Oriflame Beauty Powershine Lip Gloss – jeg var egentlig glad nok for den, men applikatoren var bare super irriterende. Det har de rettet op på med en næsten identisk lip gloss fra deres nye serie The ONE, hvor applikatoren er meget mere rar og let at bruge!

Jeg er super glad for disse små fikse lip gloss – de kommer i et udvalg af 8 nuancer, allesammen super flotte! Og så er de spækket med små glimmer partikler, heraf navnet Power Shine, for det er virkelig hvad de gør! Alle nuancerne giver kun en let farve på læberne, men dog stadig synligt.

Lip gloss’en klistrer ikke, men glider let på læberne med den bløde applikator. Desuden er emballagen lille og fin, så den er let at have med i håndtasken. Jeg elsker dem og bruger dem næsten dagligt for tiden!

Farverne ovenfor hedder (fra venstre mod højre); Soft Coral, Rose Glacier & Nude Reflection

Oriflame The ONE Power Shine Lip Gloss kan købes på Oriflame.dk til 124 kroner for 5 mL, men er ind i mellem på tilbud – så hold øje med det, ellers er de desværre halv dyre taget i betragtning af hvor meget man får for pengene.

// Rikke

Depend Nail Polish Remover Pads

$
0
0

 photo Collage_zps33caf547.jpg

Jeg ved ikke om jeg er den eneste, som har problemer med at fjerne min neglelak helt fra tåneglene?! Jeg ved Sephora har lavet deres fantastiske neglelakfjerner til i en tånegle-version også nu, men da det efterhånden er længe siden jeg sidst har besøgt Sephora i København har jeg fundet en anden metode. Jeg er nemlig blevet super glad for Depends Nail Polish Remover Pads.

Den lille runde bøtte indeholder 32 ultra tynde små pads, lidt ligesom små runde og tynde vådservietter med neglelakfjerner på. De kan både bruges på fingernegle og tånegle, men da jeg har størst problemer med at fjerne neglelakken fra mine tånegle bruger jeg dem egentlig bare til dem.

Når jeg fjerner min neglelak lægger jeg først en lille “vådserviet”/pad på hver negl for at lade det virke lidt og opløse neglelakken – det er ikke nødvendigt, men jeg synes det går hurtigere på den måde. Faktisk behøver jeg kun én pad til hver tånegl for at fjerne alt neglelakken for selve neglelakfjerneren er nemlig ret så effektiv. Desuden oplever jeg ikke at den udtørre mine negle eller fingre, hvilket er et stort plus, da jeg synes det er noget af det værste ved neglelakfjerner.

Jeg er fan – Depends Neglelakfjerner Pads kan købes i Matas til 25 kroner. Og da jeg kun bruger én per tånegl har jeg til tre gange i en bøtte. Jeg er godt tilfreds med den lille pris og så er de jo let tilgængelige i Matas, tak for det!

Hvad er jeres tricks til at fjerne neglelak fra tåneglene??

// Rikke

Et vidundermiddel: Beauté Pacifique Submersive Serum Paradoxe

$
0
0

 photo Collage_zpseef8db51.jpg

Det er først for nyligt jeg er blevet opmærksom på det danske hudpleje Beauté Pacifique – der er sikkert flere af jer som allerede kender det, men jeg er i hvert fald lykkelig for at have fundet og prøvet deres halv-berømte serum Submersive Serum Paradoxe. Det er selveste Helena Christensen også – hun bad nemlig selv om at få lov til at være ambassadør for mærket, ikke så ringe en kvinde at have med ombord?!

Først og fremmest er der emballagen – de andre af Beauté Pacifique’s produkter har desværre ikke udseendet med sig – men det har denne lille fine glas-flaske og den pynter på mit badeværelse. Desuden kommer den med en pipette i låget så det er super let at dosere serumet.

Serum Paradoxe gør meget mere en blot giver min problemhud fugt – den gør nemlig, hvad den lover:

  • Det perfekte underlag for den perfekte make-up: min meget ujævne og urenheds-befængte hud ser langt flottere ud med foundation nu end før jeg brugte produktet. For den både udjævner og giver nok fugt til at min hud ser jævn og levende ud både med og uden makeup.
  • Porer, rødme og pigmentfejl udjævnes: min rødme og urenheder er bliver minimeret betragteligt natten over når jeg bruger produktet, faktisk så meget at jeg næsten ikke har lyst til at putte makeup ovenpå.
  • Tilfører en synlig glød til din makeup: produktet giver så meget fugt at min hud virkelig ser friskere ud og giver glød, uden at fedte mere end den gør i forvejen, tværtimod!
  • Serumet har gjort mere godt for min urene hud end noget andet produkt indtil nu som har været målrettet netop dette problem – så serumet er virkelig lidt af et vidundermiddel til rigtig mange formål!

Desuden skulle serumet have nogle langsigtede virkninger – som jeg ser frem til at opleve, for jeg tror faktisk på det meste når Beauté Pacifique skriver det:

  • Indeholder en sofistikeret vindruekerne-ekstrakt (GSPE) fra de Chilenske Andesbjerge, der giver super anti-age effekt samt forebygger og minimerer rødme (f.eks. hud med Rosacea udseende).
  • Giver anti-oxidativ beskyttelse mod frie radikaler og aldringstegn.
  • Indeholder hud-kompatibel Squalane for at få produktet ført dybt ned i huden og “genopfylder” det, som er tabt hos solskadet og ældet hud.
  • Indeholder to typer E-vitamin.

Jeg er fuldstændig blown-away over dette serum og trods prisen på 395 kroner for 30 mL så bliver den uden tvivl til et genkøb – og de 30 mL rækker desuden til lang tid, da den er forholdsvis drøj i brug. Beauté Pacifique kan bl.a. købes på Magasin.dk og flere andre steder.

Indlægget indeholder et affiliate link, som giver kommission ved eventuelle salg – på den måde støtter du bloggen.

// Rikke
Viewing all 798 articles
Browse latest View live