![photo DSC09014_zps87a45aa1.jpg]()
Dette indlæg har været meget længe undervejs – for jeg har efterhånden testet et hav af mascaraer fra “gode gamle” Oriflame! Hel præcist 13 styk – og så er der faktisk stadig nogle få stykker, som jeg endnu ikke har afprøvet.
Generelt er jeg rigtig glad for flere af Oriflame’s mascaraer og anbefaler dem ofte til veninder da mine favoritter fra Oriflame også er nogle af mine favoritter generelt på markedet. Dog kan det nogle gange være vanskeligt at købe mascara online, f.eks. hvis man ikke kan se børsten/applikatoren. Derfor har jeg lavet en guide til 13 af Oriflame’s mascaraer – de gode og de dårlige, så I kan finde den der passer bedst til jer.
![photo DSC09031_zps55cef4a5.jpg]()
Oriflame Beauty Volume Build Mascara – Karakter 2/5
Denne mascara har en alt for stor børste, som gør det vanskeligt at komme helt ind til rødderne på vipperne. Hårene sidder desuden så tætte at det er vanskeligt virkelig at få redt vipperne igennem. Et sølle forsøg på at lave en volumen mascara bare ved at lave en stor børste. Formlen tørrer helt og uden at drysse. De eneste der måske kan have lidt ud af denne mascara er piger med meget lange vipper.
Mascaraen fås i sort og lilla og koster 138 kroner – og desværre ikke pengene værd efter min mening.
![photo DSC09027_zps182bcd7d.jpg]()
Oriflame Beauty Hyper Stretch Mascara – Karakter 4/5
Denne mascara har jeg tidligere anmeldt, lige her. En virkelig god hverdags-mascara med en børste med en forholdsvis lille diameter, smallest på midten og dybe bredde huller mellem hårene. Børsten gør det let at komme helt ned til vippe-roden og redde dem godt igennem så der kommer en god længde på vipperne. Desuden er den let at bygge op – hvilket er nødvendigt, hvis man er ude for meget volumen.
Mascaraen fås i sort og brun og koster 138 kroner – helt sikkert pengene værd!
![photo DSC09038_zpsf4f5b5ba.jpg]()
Oriflame Beauty Power Curl Mascara – Karakter 1/5
Denne mascara her efter min mening intet med en curling-mascara at gøre. Den får ikke mine vipper til at synes mere buede, næsten tværtimod. Børsten er meget speciel – én side med lidt længere hår, én side med korte hår og to sider næsten uden hår. Jeg ved ikke helt hvad hensigten er med udformningen her, men det fungerer i hvert fald bare ikke til hverken at bue vipperne, give længde, adskille vipperne eller volumen! Desuden virker den til at udtørre hurtigt.
Mascaraen fås kun i sort og koster 130 kroner – desværre er den ikke en eneste krone værd!
![photo DSC09042_zps86b2f5ac.jpg]()
Oriflame Beauty Wonder Lash Mascara – Karakter 5/5
Denne mascara har jeg tidligere anmeldt her, og er en af mine absolut favoritter – har ofte anbefalet den til læsere og veninder. Børsten er af gummi-hår og er helt genial, en fjerdedel af børsten består af hår og resten er blot små bitte hår/dutter. Denne mascara er virkelig let at bruge, der kommer meget mascara på af gangen og uden at klumpe. Det er let at bygge mascaraen op og giver både volumen, længde og adskilte vipper – virkelig god fest-mascara eller hvis du er ude efter volumen til hverdag.
Mascaraen fås kun i sort og koster 140 kroner – alle pengene værd!
![photo DSC09045_zpsac7fd6d8.jpg]()
Giordani Gold Lucious Volume Mascara – Karakter 3/5
Mascara børsten er meget traditionel, med en god “normal” diameter. Afstanden mellem hårene gør det muligt at redde vipperne igennem, men giver igen wauw-effekt. Ganske enkelt en meget standard mascara, ikke så meget at sige der – en jævn volumen mascara.
Mascaraen fås kun i sort og koster normalt 169 kroner, er dog på bud til 85 kroner i øjeblikket – tilbudsprisen kan jeg gå med til er pengene værd, dog ikke normal-prisen!
![photo DSC09051_zps4cc53d45.jpg]()
Giordani Gold Lash Panorama Mascara – Karakter 2/5
Mascara børsten ligner mest af alt et juletræ og desværre fungerer den udformning ikke rigtigt – ikke for mig i hvert fald. De lange hår i den ene ende gør det vanskeligt at komme helt ind til vippernes rod og udformningen gør det desuden ikke let at redde vipperne ordenligt igennem og give dem et godt lag mascara. Det er muligt den vil fungere lidt bedre til meget lange vipper.
Mascaraen fås kun i sort og koster 169 kroner – absolut ikke prisen værd, heller ikke hvis den havde kostet det halve.
![photo DSC09054_zpse6ab327a.jpg]()
Giordani Gold Surpreme Lenght Mascara – Karakter 1/5
Mascarabørsten her er af gummi hår/dutter – længest på midten og kortest i enderne. Formen gør den umulig at tilpasse øjets runde form og det tager dermed lidt tid at få lagt mascara på alle vipperne. Trods navnet giver den ikke noget særligt længde, ja faktisk, giver den ikke rigtig så meget af noget som helst. Desværre et mislykket forsøg med en børste af gummi som jeg nu ellers ofte godt kan lide.
Mascaraen fås kun i sort og koster 170 kroner – desværre ikke en eneste krone værd.
![photo DSC09062_zpsa2ef07b4.jpg]()
Giordani Gold Volume Delight Mascara – Karakter 2/5
Denne mascara minder til forveksling om Giordani Gold Lucious Volume Mascara – dog bare lige en anelse ringere. Børsten er meget standard, men er lidt vanskeligere at redde vipperne igennem med fordi børste-hårene sidder ret tæt. Derfor giver den heller ikke så meget volumen, som navnet ellers antyder.
Mascaraen fås kun i sort og koster 166 kroner – desværre ikke pengene værd!
![photo DSC09066_zpsef5ab26f.jpg]()
The ONE 5-in-1 Wonder Lash Mascara – Karakter 5/5
Denne mascara minder mig til forveksling om Oriflame Beauty Wonder Lash Mascara, men muligvis en anelse bedre. Børsten er lige så god, en fjerdedel lange gummi-hår og resten små gummi-dutter som gør det muligt at give den gas med mascaraen. Det er let at komme helt ind til vipperoden, påføre en masse mascara på én gang, redde vipperne igennem så de ikke klumper, samt give masser af længde og volumen. Elsker den!
Mascaraen fås i sort og mørk brun og koster 142 kroner – dog på tilbud til kun 55 kroner lige i øjblikket, så jeg vil direkte anbefale dig at slå til nu! Normalprisen er desuden stadig absolut pengene værd!
![photo DSC09076_zps954b518d.jpg]()
The ONE Lash Resistance Mascara – Karakter 1/5
Denne mascara er vandfast – eller vandafvisende – åbenbart så kradsbørstig at min Bioderma ikke kan få den ordentlig af! Så ja “resistance” er ordet for denne mascara formel. Børsten er nærmest flad – to sider med lange hår og to siden helt uden hår. Desværre fungerer det slet ikke, for hårene sidder for tætte og er helt umuligt at redde vipperne igennem med. Jeg er faktisk overrasket over for lidt mascara det er muligt at påføre vipperne af gangen med denne elendige børste.
Mascaraen fås i sort og koster 150 kroner – desværre ikke en eneste krone værd på grund af børsten.
![photo DSC09085_zps4ed53c6b.jpg]()
The ONE Volume Blast Mascara – Karakter 3/5
Mascarabørsten er af gummi og ganske udmærket. Det er let at komme ind til vippehårenes rødder og let at bygge mascaraen op uden at den klumper. Det er desuden muligt at bygge en rimelig, ikke wauw, volumen op. Generelt en meget jævn volumen mascara. Desværre har jeg haft en smule problemer med at den vil sætte sig under brynet på mig, den tørrer nemlig ikke helt. Så jeg vil ikke anbefale den til folk med fedtet hud eller fedtede øjenlåg.
Mascaraen fås i sort og mørk blå og koster 142 kroner – kommer den på tilbud kunne den være et forsøg værd, men ellers ikke.
![photo DSC09089_zps3068613b.jpg]()
Very Me Extendalash Mascara – Karakter 3/5
Mascarabørsten består af en masse små korte hår samlet i dutter, så det er til at redde vipperne igennem og til at komme ind til vipperoden. Mascaraen skulle give lange, bukkede og definerede vipper, men den gør det kun middelmådigt – ingen wauw-effekt. Resultatet bliver meget standard, men ikke noget vildt og ikke noget bemærkelsesværdigt.
Mascaraen fås kun i sort og koster 102 kroner.
![photo DSC09094_zpsfba42c8c.jpg]()
Very Me Fat Lash Mascara – Karakter 5/5
Mascarabørsten er “halv-tyk” med en masse gode gummi-hår, som gør det let at komme helt ind til vipperne og give dem et godt tykt lag mascara og samtidig redde dem igennem så de ikke klumper. Jeg er rigtig glad for denne type mascarabørste, som minder mig meget om en favorit Clinique High Impact Extreme Volume Mascara, som jeg ikke længere kan få fat i. En virkelig god mascara, som giver længde og volumen – en god fest-mascara.
Mascaraen fås i sort og koster 103 kroner – lige nu på bud til kun 75 kroner og er alle pengene værd, også når den ikke er på tilbud!
Opsamling
Oriflame kører hele tiden med tilbud på forskellige produkter – så det er bare med at holde øje, for det kan meget vel være at dine favoritter kommer på bud! For at samle op så er der fire mascaraer som jeg klart vil anbefale, nemlig Oriflame Hyper Stretch, Oriflame Wonder Lash, The ONE 5-in-1 Wonder Lash og Very Me Fat Lash mascaraerne – og for det ikke skal være løgn er de to sidst nævnte begge på tilbud til hhv. 55 kroner og 75 kroner. Jeg ville smide dem begge i kurven, hvis jeg ikke allerede havde rigeligt med mascaraer i øjeblikket.
![photo Collagebedste_zpsaad16346.jpg]()
Generelt vil jeg holde mig fra alle Giordani Gold mascaraerne – jeg er endnu ikke stødt på en jeg kunne lide og prismæssigt ligger de også lidt højere. De seks mascaraer nedenfor er alle nogen jeg vil holde mig fra, som desværre ikke er pengene værd!
![photo Collageringeste_zps76bc2270.jpg]()
Indlægget indeholder affliliate links som giver mig kommission ved eventuelle salg – på den måde støtter du bloggen!
// Rikke